Undervisningsmetoder

På Juelsminde Dagskole betyder det noget, at undervisningen er virkelighedsnær, vigtig, og at den udfordrer den enkelte elev lige netop dér, hvor han eller hun er.

I undervisningen skal der skrives diktat, læres tabeller, forstås statistikker og vide hvad fotosyntese er for en proces, men det gælder i lige så høj grad om at blive dygtig til at lodde, dyrke grøntsager, sætte et vindue i eller lave den mest fristende frokostbuffet for sine skolekammerater.

Undervisningen kan også være, at lære om menneskers liv og levevilkår ved at besøge dem – på deres arbejde eller hjemme, hvor de bor.

Skal vi lære om fiskeri, får vi en fisker til at komme og fortælle, og vi tager med ud en tidlig morgen på hans fiskekutter. Skal vi lære om Mellemøsten, besøger vi familier i Gellerup parken og Bazar Vest i Århus og får nye gode venner.

Undervisningen skal styrke elevernes gå-på-mod og nysgerrighed for at forstå sig selv og den verden vi lever i. Den skal være så oplevelsesrig, at den bliver husket i lang tid, og den skal være så vigtig, at den ikke vil undværes

For at lykkes med det oplevelsesrige program og de læringsmål vi sammen med eleven har sat os for det gældende skoleår, benytter vi os af forskellige undervisningsmetoder, som vi har haft stor succes med. Vi har et udvidet valg af metoder og læringsstile, hvilket er et vigtigt redskab at have, når der skal skabes et spændende og engagerende læringsmiljø og skabes gode resultater.

Kurser

Vi tilrettelægger undervisningen efter en struktur, som vi kalder Kurser, Studier og Oplevelser. 

Kurserne afholdes af lærerne enten til morgensamling for hele elevgruppen eller i klassen for en mindre elevgruppe. Et kursus kunne være et oplæg om global opvarmning, hvad er global opvarmning og hvordan kan vi se det forme sig på verdensplan og i vores eget lokalområde? Oplæget ligger op til en diskussion om, hvad vi selv kan gøre i hverdagen, for at afhjælpe problemet eller måske kan vi nytænke og udvikle idéer, der kan afhjælpe på et større plan?

Kurserne er med til:

  • At sørge for at hverdagens gøremål ikke bliver for små eller for ligegyldige
  • At eleven hele tiden forsynes med ny inspiration
  • At eleven kommer til at interessere sig for noget
  • At eleven begynder at tage stilling til omverdenen
  • At eleven begynder at se sig selv i et fællesskab
  • At eleven får mod, styrke og energi
  • At eleven bliver engageret
  • At eleven får sat krydderi på tilværelsen.

 

Studier

Det er i studierne vi finder skolefagene. Hver elev får udleveret en bærbar computer og har her adgang til skolens digitale opgaver. Det betyder, at når der er matematik, kan hver elev arbejde med opgaver på lige det niveau, som passer til den enkelte. Eleverne arbejder også i relevante bøger.

Studierne er tilrettelagt som selvstudier, hvor eleven tager ansvar for egen læring, men støttes af sin lærer. Studierne foregår i mindre grupper eller enkeltvis alt efter opgavetype og situation.

Oplevelser

Oplevelser er dér, hvor vi er ude og opleve verden, enten på egen hånd eller sammen med klassekammeraterne.

At have en oplevelse er en rig mulighed for læring, der bevæger sig væk fra udenadslære og standarddidaktikken. Læren kan træde tilbage og skabe en situation for læring der er mere praktisk, involveret og engageret. En oplevelse er individuel, og individet der står i oplevelsen, kan bidrage med det han eller hun kan, hvilket skaber en læringssituation, som kan skræddersyes til eleven og hvor motivationen er forfriskende anderledes. Oplevelsen spiller ind i vores gennemgående filosofi om læring, hvor ønsket om læring er første prioritet.

Oplevelser appellerer også til vores følelser.

Oplevelser rører ved det inderste, rammer os i hjertet og får sjælen til at glædes.
Nogle gange sker der det, at denne følelsesmæssige tilstand går over i en mere varig tilstand – en ny erkendelse, et nyt spring, der medfører en forandret adfærd, men det sker næsten aldrig af sig selv. Det sker, fordi oplevelsen bliver bearbejdet, fordi den bliver tænkt over, diskuteret med nogen og fortalt. Det er den nye bevidsthed, der forandre eleven.

Oplevelser er opdelt i:

Fællesoplevelser: dvs. koncerter, OL, teater, studierejser i DK, og studierejser ude i verden, sejlture med store og mindre skibe o.m.m.

Egne oplevelser: hvor eleven lærer at genkende oplevelser, udtrykke sig om dem og bruge processen til at inddrage dem konstruktivt i sit videre liv fx ”Jeg sang i et orkester til efterårskoncerten for 300 mennesker”, ”Jeg gik langs stranden til Staksrode, selvom det regnede og blæste, og jeg var helt udmattet” osv.

Fri oplevelser: her skal eleven kunne redegøre for, hvad han eller hun har fået ud af oplevelsen, har lært, hvad det kan føre til og eleven skal øve sig i at vurdere, hvilken betydning oplevelsen har haft for ham eller hende nu og i fremtiden.

Legitim Perifer Deltagelse

Legitim perifer deltagelse (LPD) er en undervisningsmetode, der fokuserer på at inddrage elever i en autentisk praksis eller fællesskab, hvor de gradvist bliver mere aktive deltagere. Dette sker ved at give dem mulighed for at deltage i aktiviteter, observationer og samtaler inden for det aktuelle område, hvilket øger deres forståelse og færdigheder over tid.

I undervisningen anvender vi LPD på følgende måder alt efter situation og mål:

  1. Inklusion og autentisk kontekst: Vi giver eleverne mulighed for at deltage i aktiviteter i et relevant samfundsmæssigt eller skolemæssigt miljø. Dette giver dem mulighed for at lære i en autentisk sammenhæng.
  2. Gradvis integration: Eleverne kan starte som perifere deltagere og gradvist arbejde sig ind i centrum af aktiviteterne. Dette giver dem tid og støtte til at udvikle færdigheder og tillid.
  3. Socialt samspil og støtte: Vi opmuntrer til samarbejde og interaktion med andre elever og lærere. Dette socialt samspil kan hjælpe eleverne med at udvikle sociale færdigheder og modtage støtte fra deres kammerater.
  4. Kontinuerlig evaluering og tilpasning: Vi kan regelmæssigt vurdere elevernes fremskridt og tilpasse undervisningen i overensstemmelse hermed. Dette er især vigtigt for elever med særlige vanskeligheder, da deres behov kan ændre sig over tid.
  5. Selvbestemmelse og motivation: Vi opmuntrer eleverne til at tage ejerskab til deres egen læring og deltage mere aktivt i aktiviteter. Dette kan øge deres motivation og engagement i undervisningen.

Samlet set giver LPD elever med særlige behov mulighed for at udvikle færdigheder og viden inden for en inkluderende og autentisk ramme. Vi som undervisere og støttepersonale tilpasser metoden til de specifikke behov og udfordringer, som hver elev står over for.

KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.
Det er en pædagogisk tilgang, der bygger på kognitive og anerkendende principper, og som har fokus på at styrke menneskers ressourcer, muligheder og forståelse af sig selv og andre. KRAP bruges bredt inden for undervisning, socialt arbejde og pædagogiske sammenhænge til at skabe udvikling, trivsel og læring.
Kognitiv:
KRAP tager udgangspunkt i den kognitive psykologi, hvor vi arbejder med tanker, følelser og handlinger som gensidigt påvirkende faktorer. Vi hjælper elever eller borgere med at få indsigt i, hvordan deres tanker påvirker deres adfærd, og hvordan de kan arbejde med at ændre uhensigtsmæssige mønstre.
Ressourcefokuseret:
I KRAP ser vi efter det, der virker, og det, personen kan. Fokus ligger på styrker, potentialer og muligheder frem for fejl og mangler. Ved at bygge videre på det, der allerede fungerer, styrkes motivationen og troen på egne evner.
Anerkendende:
En central del af KRAP er den anerkendende tilgang, det at møde mennesker med respekt, nysgerrighed og forståelse. Anerkendelse handler ikke om at være enig, men om at vise, at man ser og forstår den andens perspektiv. Det skaber tryghed og tillid, som er grundlaget for udvikling og læring.
I praksis:
KRAP er en praksisnær tilgang, der kan bruges i hverdagen til at skabe refleksion og udvikling, både hos elever, borgere og fagpersoner. Det kan være gennem samtaler, observationer, refleksionsskemaer og konkrete værktøjer, som hjælper med at forstå adfærd, relationer og læringsprocesser.
Ved at arbejde med KRAP skaber vi et læringsmiljø, hvor både elever og undervisere er aktive medspillere i en proces præget af respekt, refleksion og udvikling. Formålet er at støtte mennesker i at forstå sig selv bedre, styrke deres handlemuligheder og skabe positive forandringer i deres liv.