Studerende

På Juelsminde Dagskole har vi mange års erfaring med at inkludere, støtte og vejlede både danske og internationale studerende indenfor undervisning og pædagogisk praksis.

Som studerende bliver du tilknyttet en klasse, hvor du i samarbejde med klasselæreren definerer dine opgaver. Der er meget individuelle forskelle på vores elever og klasser, og vi forsøger så vidt muligt, at matche den studerende med klassen.

Din arbejdstid følger elevernes og du har derfor ikke fælles forberedelse med læreren. Du møder en halv time før eleverne og har tid der til sammen med skolens øvrige personale at gennemgå dagens program.

Vi driver skolen sammen, og ser som udgangspunkt alle praktiske opgaver som en mulig pædagogisk opgave. Du skal som studerende hos os være indstillet på, at deltage i disse opgaver, som kan spænde over alt fra rengøring og madlavning til sport med eleverne.

Internationale studerende fra forskellige lande i Europa

Danske studerende

Er du pædagog- eller lærerstuderende i Danmark, så er det her du kan få mere viden om dine praktikmuligheder.

International students

Are you from an European country and interested in your possibilities for a pedagogy internship at our school – read more here.

“Når verden bydes indenfor ophæves det fremmede”

– Forstander Ellen Holberg

Forskelligheder mødes

Det er igennem de sidste 10-12 år med stor succes lykkes os, at skabe en skole med et internationalt miljø, som bidrager til at skabe bro mellem det kendte og det fremmede – det danske sprog og det udenlandske sprog – danske traditioner og udenlandske traditioner osv. Et internationalt krydderi, som ikke kun gavner vores elever og lærere, men som også er med til at kvalificerer internationale studerende inden for pædagogisk special og udviklingsarbejde.

Nogle af de studerende kommer fra forskellige uddannelsesindstitutioner i Europa som f.eks Erasmus+, og andre har bestemt sig for, at dedikere 2 år af deres liv på udviklingsarbejde og studerer Pedagogy4change.

Praktikperioderne for danske og internationale studerende strækker sig fra 7 uger til 1 års varighed.

Vores elever nyder godt af de studerende på flere måder. De får en “best buddy”, som de kan få et helt særligt forhold til. De har en engelsklærer lige ved hånden, og de har mulighed for, at lære “det fremmede” at kende i trygge omgivelser. De studerende er med til at skabe det utraditionelle og inspirerer på en naturlig måde vores elever til at bringe flere forskellige potentialer i spil.